SkiTravelGroups moderselskab, SkiGroup A/S, har siden 1992 været med til at sende tusindvis af glade skiturister ned til de snedækkede Alper, så tiden er kommet til kort at berette om, hvordan rejsen startede. For jo, vi synes på en måde, at SkiGroup er et rejseeventyr. Det har i hvert fald været helt eventyrligt at være med på rejsen. Og så er den jo slet ikke slut endnu…!
I 1992 så Lars Hjarnø Nielsen muligheden for, sammen med sin studiekammerat Anders, at arrangere busture til Østrig. Højmark Rejser blev dannet, opkaldt efter lokalområdet hvor det hele startede ud fra. Dansk skiturisme var i de år i sin vorden. Målgruppen var i starten udelukkende store skolegrupper. Lars og Anders stod selv for salg, planlægning og bustransporten.! Og ja, de agerede endda selv guider, når gæsterne nåede frem til hotellerne og pisterne. Arbejdstimerne blev ikke talt, for de var drevet af en passion: mulighed for selv at komme på ski!
Og det som startede som en passion udviklede sig til en større og større forretning. Op gennem halvfemserne blev kundegruppen udvidet til også at omfatte danske familier. Fortsat med fokus på Østrig, primært Salzburgerland. Busser blev hen ad vejen suppleret med ”kør-selv-ture” og flyrejser. I 1997 købte Højmark Rejser det danske skirejsebureau OK Rejser, der foruden Østrig også havde Italien på programmet. I 2006 opkøbte man endnu en dansk skirejsearrangør, Winther Rejser. Både OK Rejser og Winther Rejsers rejsekoncept indgik derefter under Højmark Rejser.
Man så i 2004 et markedspotentiale i at arrangere billige familie skirejser og rejsebureauet ClickSki så dagens lys. Den skandinaviske ekspansion startede for alvor i 2005, hvor man gik ind på det svenske skimarked, og i 2008 overtog Højmark Rejser Lion Alpin i Sverige Ekspansionen fortsatte yderligere i 2011 gennem købet af det livsstilsorienterede skirejsebureau Team Benns Ski.
Som en stadigt større og større koncern af rejsebureauer var der i 2011 brug for en samlende og ledende organisation: SkiGroup blev dannet og har siden være frontfiguren for en skirejsekoncern med store vækstambitioner og fremfor alt med en grundlæggende passion for sne, der garanterer et skirejsekoncept ud over det sædvanlige.
Med ønsket om at komme tættere på vores samarbejdspartnere tog vi i maj 2014 endnu et stort skridt i forbindelse med etablering af et datterselskab i Schweiz. SkiTravelGroup AG er teknisk arrangør og producent af de rejser der formidles i Danmark, Sverige og Norge via vores rejsebureauer. Derudover er det også startskudet til sælge rejser på nye markeder i Tyskland, Holland, Belgien, Tjekkiet osv. under navnet Lion Alpin.
Men SkiGroup hviler vi ikke på laurbærrene…
Vi, dvs. ca. 30 medarbejdere, der har vort daglige virke i SkiGroups hovedsæde i Ringkøbing, hos Lion Alpin i Göteborg eller hos vores datterselskab i Schweiz, nemlig rejsekonsulenter, marketing, salg, guidechef, indkøb- og regnskabsafdelingen – men også samarbejdspartnernes mere end hundrede trofaste medarbejdere ude og på vej til rejsemålene – ALLE ynder vi vidt og bredt at fortælle – og ikke uden en vis stolthed – at vi er medlemmer af ”SkiGroup-familien”.
At sige sådan, forpligter. Det er som at aflægge en slags Musketér-ed: Én for alle – og ALLE for SkiGroup. Heri ligger måske hele hemmeligheden bag SkiGroups succes som Skandinaviens største skirejsebureau. Vi vil gå igennem ild og vand – og sne! – for at vores gæster også fremover kan regne med os som en seriøs rejseudbyder.
Lars Hjarnø Nielsen, bestyrelsesformand.